INDLEDNING

Det hele startede lige efter, at Pondus Cup 1984 var afviklet. Det var nordmanden Gunnar Seiersted, som kontaktede Aage Vestergaard efter det veloverståede Pondusstævne. Han sagde:  ”Vi skal starte en Cup”. At Cuppen kom til at hedde Svane Cup hænger sammen med, at svanen blev Danmarks nationalfugl i det år.

 

En af grundsætningerne fra starten var: God mad – gode præmier og resten skal også være i orden. Så skal de nok komme igen. Og de kom igen år efter år og det er gået godt med stævnet lige siden. 

DET SPORTSLIGE

 

Det første år var der tilmeldt ca 60 hold og der blev spillet i fire haller. Året efter blev der spillet i otte haller og der var tilmeldt ca 90 hold.

 

Med de antal vi var oppe på i 2008 er det klart, at der er sket en udvikling, som har været styret med fast men venlig hånd.

Det har været sådan, at ca. 25 % af deltagerne er kommet fra Norge. Det har gjort stævnet spændende både for vore norske venner, men også for de danske deltagere, som har været glade for at møde hold fra et andet land. Fordelingen mellem piger og drenge har næsten alle årene været 2/3 piger og 1/3 drenge.

 

I alle årene har vi haft stor glæde af, at hallerne i hele området har været stillet gratis til rådighed af Aalborg Kommune. Samarbejdet med vore naboklubber om bl.a. tidtagning har gjort det muligt at afvikle et stævne af dette omfang. Et godt samarbejde med dommerstanden har også været guld værd. Tænk hvis vi også skulle påsætte dommere til alle de kampe, som stævnet har. I vores statistikker har vi kunnet se, at de hold, der har tabt kampene, i stor udstrækning har haft dårlige dommere.

 

Logoet for Svane Cup har i næsten alle årene været en håndtegnet svane, der svinger håndbolden med den ene vinge og så har den sportssko på. For nylig blev logoet fornyet til et mere moderne layout (det er jo sådan de unge vil have det).

 

Et fast og festligt indslag i Svane Cup har været lederkampen mellem Norge og Danmark – det har virkelig bragt sindene i kog – sikke en stemning. Der bliver virkelig gået til den – det er jo ikke hver dag at trænere og ledere får lov at spille for så mange tilskuere. Det er heller ikke hver dag, at de små tilskuere får lov til at komme til ”landskamp”.

 

INDKVARTERING

 

De første år kunne vi indkvartere alle overnattende hold på Gistrup Skole. Med det stigende antal overnattende gæster steg antallet af overnatningsskoler også. Ja det steg så meget, at vi ikke kunne magte at passe alle skolerne selv. Vi har været oppe på syv skoler i alt, hvoraf to af skolerne blev passet af vore samarbejdsklubber.

 

MADEN

 

Som sagt – GOD MAD – skal der til. Det er i hvert fald de meldinger vi har fra vores deltagere. Det er også lykkedes helt fra starten af. Tænk sig i år 1985 – hvor der kom 87 overnattende gæster. Det år blev maden lavet af vores madhold, altså konerne stod og skrællede kartofler, stegte frikadeller (kødboller) og lavede sovsen. Sovsen skulle jo smage ens, så mor Laura blandede alle sovsene sammen og varmede det hele op.

 

Senere blev maden lavet i et kommunalt køkken, hvor madholdet mødte op lavede lækker mad. Senere igen blev maden lavet på folkekøkkenet og endelig blev det besluttet at købe maden ”ude i byen”.

 

Indtil for nogle år siden var det en fast regel, at man spiste der, hvor man boede. Dette blev ændret til, at man spiste aftensmaden i Nørresundby Idrætscenter, hvor også lederkamp, badeland og diskotek fandt sted. På det sidste har vi holdt dette arrangement i Gigantium.

BUSTRANSPORT

 

Det har i alle årene været et stort arbejde at få bustransporten til at virke. Det har krævet stort overblik at få det hele til at fungere. For deltagerne har det været en selvfølge (og det skal det også være) at der holdt en bus når man skulle fra A til B. Men tænk lige på, at et hold, der møder ind fredag måske skal ud at køre således: Fredag – fra skole til hal og retur. Lørdag – fra skole til hal til skole til ”disco” tilbage til skole. Søndag – fra skole til hal. Altså syv gange transport – nogle kendte, men især om søndagen mange ukendte transporter. Med det antal hold, der deltager kan man nok regne ud, at planlæggeren skal holde ”tungen lige i munden”.

I mange år havde vi vores egne frivillige chauffører til at køre busserne, men da regulativerne blev for vanskelige, valgte vi i stedet at få busselskaber til at stå for bustransporten -

Det er en oplevelse, at stå på buscentralen lørdag eller søndag morgen. Når der kommer 15-20 busser fra skolerne med håndboldglade piger og drenge, og de skifter fra den ene bus til den anden hvorefter de kører videre til de 15-20 haller, hvor de skal spille – så er det en rar fornemmelse, når det hele virker.

 

LEDELSEN

 

De første år havde man indtryk af, at det var Aage Vestergaard, der styrede det hele sammen med hans tro væbner Svend Aage Farsø og selvfølgelig på madfronten Laura Nørgaard. Naturligvis var der et helt håndboldudvalg under Visse IF, som lavede et stort arbejde. Men hvis man begynder at nævne navne, så bliver man aldrig færdig. Når disse tre personer nævnes, så er det ikke mindst fordi de også er udnævnt til æresmedlemmer i Visse IF.

 

Der har været adskillige andre inde i ledelsen af Svane Cup og styreformen har ændret sig fra, at det var få, der styrede stævnet til en højere grad af uddelegering i grupper.

 

En talemåde, som Visse IF gerne står for er: ” Vi skal være gode – og vi skal have det sjovt. Vi skal ikke være så gode, at vi ikke har det sjovt, men vi skal heller ikke have det så sjovt, at vi ikke bliver gode.”

 

ØKONOMI

 

Den taler vi ikke om. Dog skal det ikke være nogen hemmelighed, at det overskud vi har haft i årenes løb har gjort dagligdagen i klubbens daglige drift betydelig lettere. Overskuddet er ikke blevet mindre af, at vi igennem årene har haft en trofast skare af sponsorer, som har støttet os. Igen – ingen nævnt ingen glemt.

 

HJÆLPERE

 

Det overskud, som er nævnt under økonomi, er helt klart skabt på grund af den kæmpe skare af hjælpere, som vi har været så heldige at kunne trække på.

 

I skrivende stund kigger man på hjælperlisten fra år 1986 – det luner, at nogle stykker stadig hjælper – det sørger, at nogle er borte (sådan er det når historien går langt tilbage) – det glæder, at se navne på nogle af de ”gamle kæmper” som er gået på pension eller fundet andre interesser.

 

På en eller anden måde kan man godt have den holdning, at den fælles opgave vi har, med at få Svane Cup til at køre, også giver et sammenhold i vores forening. Forældre, der står op kl. 05.00 for at servere morgenmad for 400 børn og voksne, lærer også hinanden at kende på en anden måde til gavn og glæde for sig selv, for børnenes skyld og for sammenholdets (foreningens) skyld.

 

AFSLUTNING

 

SVANE CUP ER KOMMET FOR AT BLIVE – vi er stolte af at kunne holde stævnet for 25. gang. For de, der var med fra start, er det svært at forstå, at det virkelig er så lang tid siden, at det hele startede.